onsdag den 25. juli 2012

Et velfortjent fodbad

Marcus og jeg nyder et velfortjent fodbad, efter at havd gået hjem fra Herning. 17 km blev det til.

Marcus tog dog den nemmeste løsning, og sov det meste af vejen i sin vogn :)

Men han skulle da ikke snydes for et fodbad :)


God sommer til alle

søndag den 22. juli 2012

Et af de seneste projekter.

Er en lille opfriskning af et super fint hjørneskab, som jeg fandt i genbrug til den nette sum af 140 kr.

Den er gået fra at være meget mørk, til at blive flot hvid.
Hylderne har jeg tapeseret, de mangler dog lige at få en gang lak.

Er selv super godt tilfreds med resultatet.





I dag er det nyeste projekt så lige kommet ind af døren. Og det bliver bare SÅ godt.
Mere om det senere :o)

Solbær del 2

Som nævnt i det tidligere indlæg, er min kære mand gået i snapsen ;o)

Marcus var meget facineret, da alle tingene skulle på flaske, men kunne jo af gode grunde ikke gå lov til at prøvesmage.

Derfor blev jeg enig med mig selv om at prøve at lave noget solbærsaft til drengen.

Jeg gik ud fra en opskrift som jeg fandt på denne gode side.

Lavede dog kun en lille forsøgs potion. Bliver det et hit, så må vi i gang med en større potion. Lige nu står det og køler af. og i morgen er det så tid til prøvesmagning.

Det skal nok blive spændene



------------------------------------------

Marcus har her, morgenen efter godkendt saftevandet. Han drak hele koppen i en mundfuld :)

Solbær del 1.

Her hjemme er der i dag blevet høstet solbær til den helt store guldmedajle.
Først var bedstefaren forbi og høste lige omkring 1700 g.

Derefter blev manden inspireret, og høstede godt 500 g, som han vil prøve at lave snaps af efter denne opskrift:

500g solbær
500g sukker
70 cl vodka

Og så skal den stå 3-4 mdr, hvor den skal vendes dagligt.

Dog kunne alt vodkaen ikke være på flasken :o) så det bliver spændene at smage det endelige resultat. Men godt ser det ud

lørdag den 21. juli 2012

Jeg elsker

Når manden tager forklædet på, og går i køkkenet for at lave lækkert mad


onsdag den 11. juli 2012

Hjemmelavet Nutella

Ferien er skudt i gang. Og nøj hvor er det skønt. 


I dag har jeg forsøgt mig med hjemmelavet nutella. Har brugt følgende opskrift som jeg har fundet her



Ingredienser:
  • 150 g. chokolade (jeg brugte 100 g. mørk og 50 g. lys chokolade)
  • 50 g. ristede hasselnødder
  • 1,5 dl piskefløde
  • 50 g. smør i tern
  • Evt. et nip salt
Fremgangsmåde:
  1. Rist nødderne i ovnen ved ca. 130 grader i ca. 10-15 min. (de må ikke blive sorte!)
  2. Hak både nødder og chokolade og kom det i en skål.
  3. Varm fløden op i en gryde til kogepunktet og hæld det over chokolade-/nøddeblandingen i skålen.
  4. Rør godt rundt til chokoladen er smeltet, og tilsæt derefter smørret. Rør til en ensartet masse.
  5. Tilsæt evt. et nip salt – jeg gjorde det ikke, men tror det vil klæde nutella’en.
  6. Hæld den varme blanding på glas og opbevar det på køl til det skal bruges.

Synes dog at den smager lidt for meget af mørk chokolade. Så næste gang bliver det med 100g lys og 50g mørk. :)

Bliver da vist nødt til at bage nogle boller. Hjemmelave boller med hjemmelavet nutella. Så kan det vist ikke blive bedre på en regnvejrsdag :o)

tirsdag den 3. juli 2012

Mums

Der bliver lavet lækkerier i køkkenet i det lille hus.
Mine hænder duer ikke rigtig til at lave kager mere. Så jeg er gået igang med ar finde en ny sukkersød hobby, jeg kan forkæle mine nærmeste med.
Og måske jeg har fundet den. ;-)
De sidste par aften har jeg eksperimenteret med at lave hjemmelavede flødekarameller...
Det er blevet til mange.mislykkes. Men også nogle rigtig gode. Så med lidt øvelse tror jeg det kunne blive helt godt.
Opskriften er rigtig simpel. Har gået ud fra denne her