Pengegaver, det er hvad det her indlæg kommer til at handle om.
2 af de kære drenge som jeg er så heldig at have som bonusfamilie, har lige haft fødselsdag (den ene faktisk i dag :o) ), og de skal jo have nogle fødselsdagsgaver. Denne gang skal de have penge, men synes det er så kedeligt, bare at give 150 kr i en kuvert.
Så jeg har været i kreativ tænkeboks.
Til den mindste har jeg foldet
DENNE popcorn box, Bunden er fyldt op med slik (mums), og så har jeg fundet
DISSE (siden er HELT klart et kig værd, hold da op hvor er der mange lækre ting, og masser af inspiration) fine "karameller, som jeg har printet ud og foldet, og i dem har jeg gemt pengene.
Til den store har jeg foldet 3 skjorter, ud af 50'ere, ud fra
DENNE opskrift, da jeg endelig fik ærmerne til at lykkes blev det faktisk ret godt. Skjorterne bliver så sat i et kort.
-------------------------------------------------------------
Siden sidst har jeg haft gang i saftevandsbryggeriet igen. Denne gang med halv solbær, og halv hindbær.. Det er et hit :)