Endnu en god weekend er slut. Det har været en rigtig hygge weekend, i familiens tegn.
Lørdag bagte Marcus og jeg boller, og tog vi alle 3 ud i løvbakkerne ved Gullestrup. Vejret var skønt, og Marcus nød det gode vejr, og de hyggelige omgivelser.
Eftermiddagen stod på fodboldhygge i stuen, Marcus og hans far, smed madrasser på stuegulvet, og hentede dynerne op. Og så stod den bare på Mandehygge.
Søndag, stod den igen på fodbold for drengene, da Ligalandsholdet skulle spille.
Bagefter tog vi igen ud i det gode vejr, denne gang med en pose brød, og så ville vi ned og fodre ænder. Marcus sagde RAP RAP hele vejen. Desværre var der ingen ænder at finde. Så det blev ikke til så meget fodren ænder den dag,
Søndag stod også på et besøg hjemme hos Marcus mormor og bedstefar. Det var som altid vildt hyggeligt.
Marcus har været rigtig dygtig i weekenden.
Han har:
- Sagt tak for mad
- Selv taget en strømpe på
- Spist et helt stykke rugbrød (han har LÆNGE kun ville spise rugbrød i weekenden)
- Mandag morgen sagde han både Peter Plys og Ugle
- Sagt olderne
Og så til det som overskriften egentlig handler om:
Marcus har fået en potte i weekenden, af hans oldeforældre.
Han har længe været meget intresseret i det med at tisse på toilettet, også omme i dagplejen, så vi tænkte hvorfor ikke prøve.
Søndag begyndte vi så "pottetræningen" søndag, hvor Marcus hver gang han blev skiftet fik lov til at sidde på potten. Så længe han syntes det var sjovt. Han skal slet ikke presses til noget.
Han synes bare det er alletiders, og vil nærmest ikke af potten igen. Men han hverken tissede eller lavede på potten. Det havde vi nu heller ikke forventet han ville.
Men, men, men... Mandag morgen, skulle han jo også på potten, og sidde og læse en lille pixiebog om Peter plys. og sørme om vores store dreng ikke tissede.
Marcus var bare SÅ stolt, og det samme var hans mor.
Vi går ikke seriøst igang med pottetræningen, det er kun i det omfang Marcus synes han vil. og så længe hans synes det er sjovt, så er det jo bare super :-)