Viser opslag med etiketten Børnehave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnehave. Vis alle opslag

onsdag den 20. marts 2013

Opstartsmøde i børnehaven

Nu har Marcus gået i Kildebakkens børnehave lidt over 1½ måned. (som tiden dog bare flyver afsted)
I går var vi til opstartssamtale, sammen med pædagogen på hans stue.

Det gik bare super godt.
Marcus fik simpelthen SÅ meget ros.
Hun beskrev ham som en udadvent dreng, med masser af gå på mod..
Han var god til at lege med alt, og med alle.
Og han var en af de populære børn i børneflokken.
Hans sprog var super godt, så der var slet ikke noget at komme efter.

Man bliver bare så stolt når andre roser ens barn.
Vi synes jo selv at han er det mest fantastiske. :D






tirsdag den 12. februar 2013

Skønne stunder

Livet er fuld af skønne stunder. og det er bare med at nyde dem :D

Weekenden bragte os til momhøje, hvor vi prøvede vilde svævegynger, rutsjede på rutsjebane, legede gemmeleg i skoven, og løb om kap.

Det er sjovest når man gynger rigtig højt ;)


Marcus nyder den smukke udsigt


Mine drenge <3


Klar til en tur på svævegyngen

Der blev også lavet bål i haven, og over det bål lavede vi æbleskiver, som vi spiste imens vi varmede os på bålet, og drak kakao :D

Mums, hjemmelavede æbleskiver undervejs


Der er også kommet en helt ny slags gode stunder ind i vores liv.
Nemmelig muligheden for morgenhygge i hverdagen.

Efter at Marcus har skiftet børnehave, har vi nemmelig masser af tid om morgenen.
Morgenen starter med at Marcus enten selv kommer ind til os, eller også henter vi ham. Så hygger vi lidt, inden vi skal ned og spise morgenmad :D

Vi har god tid til at få tøj på, og Marcus er i højt humør.

Så går eller kører vi ned i børnehaven (alt efter hvem der aflevere) og Marcus er straks klar på leg. Ja han har faktisk slet ikke tid til at sige farvel.

Han sprudler af energi og glæde for tiden, og det er bare SÅ skønt at se.
















tirsdag den 5. februar 2013

Min lille kylling

Marcus ville være kylling til fastalavn i år.
Vi havde ham endda med ude og kigge på alle mulige andre kostumer, men drengen var fast besluttet på at en kylling skulle det være...

Så jeg måtte jo igang med at sy :)
Lånte en kyllingebamse af min mor, som jeg brugte til skabelon, og hun var lige forbi en dag, for at hjælpe med kantbånd, og guide mig til at forlænge ærmerne, som jeg havde lavet for korte...
Godt man har sin mutti ;)

Men dragten blev helt klart en succes, og Marcus glæder sig allerede til at bruge den igen på fredag, når den står på fastalavnsfest i børnehaven









Det går godt i børnehaven. Han er nem og aflevere, og virker rigtig glad.
Han er dog ikke enig i at han skal sove til middag der nede. ( det var han hellere ikke i den gamle børnehave. Her var det en kamp for dem at putte ham, og mange dage lykkedes det ikke. Drengen vil jo ikke gå glip af noget. Selvom at han er vildt træt)
Så nu har vi taget en beslutning.

Marcus stopper med middagsluren.
Han har længe ikke sovet til middag i weekenderne. men der sover han også 1½ time mere om morgenen.

Det at han ikke sover til middag i hverdagen, vil betyde at han allerede går kold ved 18 tiden (før kunne vi strække ham til kl 19) og han vil være meget træt om eftermiddagen.
Men forhåbentlig vil det kun være en periode.
Synes heller ikke han skal tvinges til at sove, når han meget hellere vil med de andre børn op legepladsen.

Så må vi jo bare tilpasse eftermiddagen til det han nu orker.

Er spændt på hvordan det går. Går det slet ikke, må vi jo tage kampen om middagsluren op igen. hehe



Guldkorn fra Marcus.
Marcus: Er det mor der henter mig, far?
Far: Nej det gør jeg i dag.
Marcus: Men det er jo tirsdag!?!

Er dybt imponeret over at knægten har styr på at det er tirsdag i dag!!
Tirsdag henter jeg ham nemlig altid, da vi skal til gymnastik, og Michael har lukkevagt.
Han har styr på sagerne den knægt :)

mandag den 4. februar 2013

Så blev det februar

Og det betyder at Marcus ENDELIG er skiftet til børnehaven her i byen :)
I fredags, var han lige der nede på kort visit, og det gik bare over alt forventning.

I dag skulle Michael så aflevere ham ved 8 tiden. Det gik over alt forventning. Han var væk,. og igang med at lege med det samme. Michael kunne bare smutte igen :D









Klar til ny børnehave


Det er nu hyggeligt med en børnehave i gåafstand


Marcus har fået en McQueen malebog,. Han er meget koncentreret :D

tirsdag den 13. november 2012

Børnehavestatus

Synes altså min dreng er sej nok til det der børnehavehalløj, selvom at det er tydeligt at han er kommet på hårdt arbejde.

Mandag i sidste uge var han der alene fra 8.45 til 11.45, og det gik godt med at aflevere ham

Tirsdag var han der alene fra 8.45 til 14.30. Han skulle prøve at sove til middag der nede for første gang. Det gik dog ikke så godt, så han kom ud og lege i stedet for. Han fik dog hvilet i en halv times tid. Han var desværre ret ked af det da han blev afleveret, men det gik hurtigt over igen.

Onsdag var han der igen selv fra 8.45 til 14.30. Denne gang lykkedes det ham at få en lille lur, han kom ind i puderummet og sove, i stedet for sammen med de andre børn.
Han var nem at aflevere fra morgenen af.

Torsdag var han der fra 8.15 til 16, igen lidt svær at aflevere, og sove til middag ville han heller ikke. Så han hjalp 2 store drenge med at bage kage til den anden stue. Det hyggede han sig helt vildt med.
Pædagogerne kan godt mærke forskel på det at få et barn på 2,9, og så på Marcus som er 2,6. men de synes han klarer det flot.

Fredag: morgen var slem. Marcus var dybt ulykkelig da jeg afleverede :( han var der fra 8-14.30. han var dog i super humør da jeg hentede ham. han havde sovet en lille times tid.

I weekenden var Marcus Meget træt. Men det virker også til at han er kommet på hårdt arbejde for at følge med nede i børnehaven. Men han virker nu også til at synes rigtig godt om det.

I går var Marcus dog ikke lige helt vild med ideen om at skulle i børnehave. og han var dybt ulykkelig. Men det var heldigvis gået forholdsvis hurtigt over igen, og han fik spist morgenmad der nede for første gang. Sove til middag vil han desværre ikke. Hvilket resulterer i en MEGET træt dreng. Heldigvis var mormor så sød og hente ham 14.30, så han ikke fik så lang en dag.

I morges gik det tilgængæld SUPER godt med at aflevere. og han glædede sig til at skulle spise morgenmad i børnehaven :)

torsdag den 1. november 2012

1. Dag i børnehaven

Så kom dagen. Den første dag i børnehaven.

Vi har heldigvis mulighed for at give Marcus en god lang indkørring i børnehaven, så i dag var vi der kun et par timer. 
Marcus syntes det var meget spændene og hyggeligt, men han var MEGET obs på hvor hans mor og far var henne. Vi skulle helst være lige ved ham, og han skulle gerne kunne se os hele tiden. 

Han kender jo heldigvis 2 børn, der også er startet i dag, og kunne godt mærke at det fandt han lidt tryghed i. 

Han glæder sig til i morgen, hvor han skal være der lidt længere, og spise madpakke sammen med de andre børn :D






Marcus og pingvinen :D
Marcus vejer i dag 11,3 kg og måler 89 cm
Vokset 3 cm på 3 uger !!!


Uden for den nye børnehave


Marcus sidder på hans rum 
       

Marcus er i dag startet i Børnehave, 2 mdr. før tid. 
den sidste 1½ uge har været lidt turbulent for min lille dreng. Hvilket man desværre også kan mærke på ham. 

Da vores dagplejemor jo blev sygemeldt, stoppede han dernede fra den ene dag til den anden. 
Han blev i den efterfølgende uge passet af familie, og to dage omme ved tvillingerne fra dagplejen. 
Denne uge har jeg så heldigvis haft mulighed for at gå hjemme, så der kunne komme lidt ro på igen. 

Marcus er en dreng der stortrives med at hans rutiner er som de plejer, og der skal helst ikke være for mange dage i streg der ikke er som normalt. 
Derfor har det været en hård periode, da vores ellers så glade og udadvente dreng, er blevet mere sårbar end han plejer. 
Der skal ikke meget til for at hans verden vælter. 
Han er MEGET tryghedssøgende
Han får nogle vilde raserri anfald. 

Det er især hårdt når omgivelserne også kommentere på at han slet ikke er som han plejer (så er det jo ikke bare fordi hans mor er pylleret ;) )

Det er rigtig hårdt som forældre at være vidne til, og vi har det skidt med at han skal køres ind i en børnehave nu, for at skifte om 3 mdr. Vi ved dog også at det er den bedste beslutning for ham på lang sigt. 
Nu glæder vi os bare til at det bliver rigtig hverdag igen, og håber på vi snart får vores glade, udadvendte dreng tilbage <3

Fejre børnehave start

Onsdag aften tog vi på en super hyggelig tur ud og spise, for at fejre at Marcus starter i dagpleje torsdag :)
Den fik ikke for lidt med god mad, og ikke mindst dessert selvfølgelig :)

En rigtig hyggeaften :)
Marcus deler med far <3
Mums
Isen var et STORT hit. 

tirsdag den 23. oktober 2012

Børnehavestart 01.11.2012

Ja, vores lille mus starter i dagpleje lige om lidt, nemlig den 01.11.2012

Som nogle af jer måske kan regne ud er det lidt fortidligt, da Marcus kun bliver 2½ her 25.10.2012.
Så det er lige blevet rykket 2 mdr. frem, hvilket kræver lidt tilvænning for mor her. Marcus glæder sig dog bare helt vildt.

Sagen er den at vores dagplejemor i slutningen af sidste uge desværre blev sygmeldt på ubestemt tid.
Da vi fik beskeden satte det en masse følelser igang. hvad skulle der så lige ske frem til 01.01, hvor Marcus havde fået en børnehaveplads fra!?!

Jeg fik hentet Marcus, og nåede ikke engang hjem, før at pladsanvisningen havde ringet til mig med et løsningsforslag.
Og det var at han kunne starte i Timring Børnehave pr. 01.11, i en midlertidig plads, frem til 01.01.
Tvillingerne som Marcus har gået i dagpleje med skulle også starte der pr. 01.11, så hun tænkte at det var godt for børnene at de kunne følges. Og vi kunne ikke være mere enige.

Egentlig skulle Marcus have været i børnehaven Himmelblå pr. 01.01, men vi ville aller helst have haft ham i Lions (som nu vist har skiftet navn), men de havde desværre ikke pladser før 01.02.

Men nu har vi så fået det lavet sådan at han kan gå i Timring frem til 01.02, hvor efter at han kan starte i Lions. Tvillingerne skal det samme, så han kommer til at kunne følges med dem hele vejen igennem.

Er rigtig ked af at han skal igennem alle de skift, men vi må bare få det bedste ud af det. Og heldigvis glæder Marcus sig helt vildt til at starte.

I morgen skal vi ned og besøge Timring Børnehave. Det glæder vi os til.

mandag den 22. oktober 2012

Snart børnehavestart

Og så skal man jo have en madkasse

Her hjemme er mc Queen det helt store. Så selvfølgelig skal madkassen da se således ud


Han har også fået den fineste ko madkasse af vores bonus familie :)

Han er så klar