I denne uge har jeg brugt lidt penge på mig selv/min hobby.
Nemlig en præger til kiks/småkager.
Har længe overvejet at købe en, da jeg synes det ser så sejt ud at man kan skrive små beskeder på sine kiks/småkager.
Så nu skulle det være.
I dag er den blevet indviet.
![]() |
| Sådan ser den ud :) |
![]() |
| Der skulle jo selvfølgelig stå Marcus på nogle af kiksene |
![]() |
| Det er vist ikke lige til at se, men der står MYS på disse kiks. Marcus har det meget med at han skal have en mysser, så nu kan han også få mysser med i børnehave ;) |
![]() |
| Fut fut nu kører toget |
![]() |
| Marcus er helt vild med biler, så selvfølgelig var det dem hans navn skulle på :D |
Marcus har været med til at bage kiksene.
Det er simpelthen den nemmeste opskrift, som jeg har fra bogen, Krudtugler og kanelsnegle (skøn bog)
Havrekiks
250 g havregryn
et nip salt
1/4 tsk natron
3 spsk smør
2 dl meget varmt vand
Bland havregryn, salt og natron i en skål, tilsæt smør og det varme vand.
Rør rundt til dejen er ensartet.
Rul dejen ud så tynd som mulig, og stans dine kiks ud i ønsket form.
Bages ved 200 grader i 15-20 min. de skal være let gyldenbrune :D
Så kan Marcus godt blive forkælet med kiks i madpakken ind i mellem.
Og han elsker at være med til at lave dem :)



















