tirsdag den 13. november 2012

Børnehavestatus

Synes altså min dreng er sej nok til det der børnehavehalløj, selvom at det er tydeligt at han er kommet på hårdt arbejde.

Mandag i sidste uge var han der alene fra 8.45 til 11.45, og det gik godt med at aflevere ham

Tirsdag var han der alene fra 8.45 til 14.30. Han skulle prøve at sove til middag der nede for første gang. Det gik dog ikke så godt, så han kom ud og lege i stedet for. Han fik dog hvilet i en halv times tid. Han var desværre ret ked af det da han blev afleveret, men det gik hurtigt over igen.

Onsdag var han der igen selv fra 8.45 til 14.30. Denne gang lykkedes det ham at få en lille lur, han kom ind i puderummet og sove, i stedet for sammen med de andre børn.
Han var nem at aflevere fra morgenen af.

Torsdag var han der fra 8.15 til 16, igen lidt svær at aflevere, og sove til middag ville han heller ikke. Så han hjalp 2 store drenge med at bage kage til den anden stue. Det hyggede han sig helt vildt med.
Pædagogerne kan godt mærke forskel på det at få et barn på 2,9, og så på Marcus som er 2,6. men de synes han klarer det flot.

Fredag: morgen var slem. Marcus var dybt ulykkelig da jeg afleverede :( han var der fra 8-14.30. han var dog i super humør da jeg hentede ham. han havde sovet en lille times tid.

I weekenden var Marcus Meget træt. Men det virker også til at han er kommet på hårdt arbejde for at følge med nede i børnehaven. Men han virker nu også til at synes rigtig godt om det.

I går var Marcus dog ikke lige helt vild med ideen om at skulle i børnehave. og han var dybt ulykkelig. Men det var heldigvis gået forholdsvis hurtigt over igen, og han fik spist morgenmad der nede for første gang. Sove til middag vil han desværre ikke. Hvilket resulterer i en MEGET træt dreng. Heldigvis var mormor så sød og hente ham 14.30, så han ikke fik så lang en dag.

I morges gik det tilgængæld SUPER godt med at aflevere. og han glædede sig til at skulle spise morgenmad i børnehaven :)

søndag den 4. november 2012

Første gang med skråbånd

Har længe haft noget skråbånd til at ligge i skuffen. Og idag skulle det så prøves.

Marcus efterspurgte et tæppe til hans pingvin.

Et gammelt pudebetræk med Rasmus klump, som er et stort hit pt. Måtte lade livet, og blive til tæppe.

Skråbåndet blev sat rundt i kanter, og Marcus sad med ved symaskinen. Han syntes det var fantastisk, jeg syntes det var lidt bøvlet. Hihi

Resultatet er ikke blevet det smukkeste, men med lidt mere øvelse skal jeg vel nok få det lært :)

En madres blev det også lige til. Så pingvinen kan ligge blødt

2. Dag i børnehaven

Dag nr 2 i børnehaven gik meget bedre end forventet.
Jeg har der sammen med Marcus i 2 timer, og da de så skulle på legepladsen, tog jeg hjem, og så var han der alene i 1,5 time. Jeg hentede ham sammen med mormor lige efter at han havde spist madpakke :)
Det var gået fint :)

Er så stolt af min lille gut :)

fredag den 2. november 2012

Sneak peak

Der sker også lidt på den kreative front for tiden :)

Men da det er en gave, kan jeg ikke helt røbe det endelige resultat endnu 

torsdag den 1. november 2012

1. Dag i børnehaven

Så kom dagen. Den første dag i børnehaven.

Vi har heldigvis mulighed for at give Marcus en god lang indkørring i børnehaven, så i dag var vi der kun et par timer. 
Marcus syntes det var meget spændene og hyggeligt, men han var MEGET obs på hvor hans mor og far var henne. Vi skulle helst være lige ved ham, og han skulle gerne kunne se os hele tiden. 

Han kender jo heldigvis 2 børn, der også er startet i dag, og kunne godt mærke at det fandt han lidt tryghed i. 

Han glæder sig til i morgen, hvor han skal være der lidt længere, og spise madpakke sammen med de andre børn :D






Marcus og pingvinen :D
Marcus vejer i dag 11,3 kg og måler 89 cm
Vokset 3 cm på 3 uger !!!


Uden for den nye børnehave


Marcus sidder på hans rum 
       

Marcus er i dag startet i Børnehave, 2 mdr. før tid. 
den sidste 1½ uge har været lidt turbulent for min lille dreng. Hvilket man desværre også kan mærke på ham. 

Da vores dagplejemor jo blev sygemeldt, stoppede han dernede fra den ene dag til den anden. 
Han blev i den efterfølgende uge passet af familie, og to dage omme ved tvillingerne fra dagplejen. 
Denne uge har jeg så heldigvis haft mulighed for at gå hjemme, så der kunne komme lidt ro på igen. 

Marcus er en dreng der stortrives med at hans rutiner er som de plejer, og der skal helst ikke være for mange dage i streg der ikke er som normalt. 
Derfor har det været en hård periode, da vores ellers så glade og udadvente dreng, er blevet mere sårbar end han plejer. 
Der skal ikke meget til for at hans verden vælter. 
Han er MEGET tryghedssøgende
Han får nogle vilde raserri anfald. 

Det er især hårdt når omgivelserne også kommentere på at han slet ikke er som han plejer (så er det jo ikke bare fordi hans mor er pylleret ;) )

Det er rigtig hårdt som forældre at være vidne til, og vi har det skidt med at han skal køres ind i en børnehave nu, for at skifte om 3 mdr. Vi ved dog også at det er den bedste beslutning for ham på lang sigt. 
Nu glæder vi os bare til at det bliver rigtig hverdag igen, og håber på vi snart får vores glade, udadvendte dreng tilbage <3

Fejre børnehave start

Onsdag aften tog vi på en super hyggelig tur ud og spise, for at fejre at Marcus starter i dagpleje torsdag :)
Den fik ikke for lidt med god mad, og ikke mindst dessert selvfølgelig :)

En rigtig hyggeaften :)
Marcus deler med far <3
Mums
Isen var et STORT hit. 

Mor, mig lave halskæde til dig

De ord blev jeg mødt af da jeg hentede min mus hjemme ved mormor og bedstefar den anden dag. 

Ham og mormor havde været kreative, og hjulpet hinanden med denne fine gave :D 



Synes den er SÅ fin, og Marcus er pavestolt